Portræt af Maria Knudsen med kort sort hår, mørk tøj og neutral baggrund.

Jeg tilbyder samtaleterapi til unge og voksne i hjertet af Aarhus

  • Geometric drawing of an outline square with sections divided by vertical, horizontal, and diagonal lines.

    Hvem jeg hjælper

    Unge fra 13 år og voksne, der oplever hverdagsudfordringer, angst, stress, lavt selvværd, kriser eller selvkritik.

  • Geometric drawing of an outline square with sections divided by vertical, horizontal, and half circle lines.

    Sådan arbejder jeg

    Med afsæt i Compassion Fokuseret Terapi (CFT) og kognitiv adfærdsterapi møder jeg det svære med nysgerrighed og omsorg.

  • Geometric drawing of an outline square with sections divided by vertical, horizontal, and circle lines.

    Kom i gang

    Tag kontakt for en kort indledende samtale – uforpligtende og fortrolig.

Maria Knudsen

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet (2016) og autoriseret af Dansk Psykolognævn (2019). I 2021 afsluttede jeg en 2-årig videreuddannelse i Compassion Fokuseret Terapi.

Som autoriseret psykolog arbejder jeg ud fra anerkendte, evidensbaserede metoder og prioriterer løbende faglig efteruddannelse. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.

Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg arbejdet med samtaleterapi i både privat praksis og kommunale tilbud. Jeg er særligt optaget af, hvordan vi som mennesker opfatter os selv og taler til os selv – og hvordan den indre dialog kan føre til, at vi føler os fastlåste eller fremmedgjorte over for os selv og andre.

Jeg tilbyder samtaleterapi til unge og voksne. Er du nysgerrig på, hvordan jeg arbejder med at hjælpe unge i samtaleterapi, kan du læse mere her.

Sort-hvidt foto af Psykolog Maria Knudsen i samtale, en sidder foran, den anden er synlig fra ryggen, i et rum med et maleri på væggen og en plante i baggrunden.

Compassion Fokuseret Terapi (CFT)

CFT hjælper dig med at udvikle en mere støttende og venlig tilgang til dig selv og er særligt effektiv ved selvkritik, skam og følelsen af ikke at være "god nok". I CFT arbejder vi med at styrke din evne til at drage omsorg for dig selv og andre, så du opnår større overskud, klarhed og mental balance.

For unge fra 13 år –
et sted at tale frit

At være ung er ikke altid let. Jeg har igennem flere år specialiseret mig i samtaleterapi med unge og ved, hvad det kræver at skabe et trygt rum i den alder.

Som ung kan der være meget at forholde sig til på én gang: krop og sind er i hastig udvikling, relationer til venner og forældre forandrer sig, og det kan til tider føles forvirrende eller overvældende. Det er helt normalt – men det betyder ikke, at man skal stå alene med det.

Mange unge oplever, at det er en lettelse og lindring at få hjælp til at sætte ord på de tanker og følelser, de går med. Et samtaleforløb kan give overblik, redskaber og – ikke mindst – et trygt sted at blive hørt.

Jeg har specifik erfaring med at hjælpe unge med angst, depressive symptomer, lavt selvværd, kriser, belastningsreaktioner, selvskade og sorg.

Priser

Er du i tvivl om, om jeg er den rette psykolog for dig?

Du behøver ikke have alt afklaret, inden du skriver. En kort besked om, hvad du søger hjælp til, er nok til at vi kan finde ud af, om vi er et match.

Telefon
+45 93 94 06 62

E-mail
mk@psykolog-mariaknudsen.dk

Adresse
Ingerslevs Boulevard 31, st.th
8000 Aarhus C

Åbningstider

Mandag – fredag
Tiderne oplyses ved booking

Er du i akut krise, bedes du kontakte Aarhus Universitetshospital, din egen læge eller krise-linjen på 70 20 12 01 (Livslinjen, døgnet rundt).